Klumme af Sisse Egeberg fra Helsingør Dagblad.
Ind imellem rammer partnervold overskrifterne i pressen og chokerer os alle med sin voldsomme og ubehagelige karakter. Men hvem er disse kvinder, der udsættes for partnervold? Sandheden er, at volden har mange ansigter. Den findes i alle samfundslag, og den kan ramme alle og enhver.
Knap 40.000 kvinder i Danmark om året udsættes for partnervold. Mænd udsættes også for partnervold, men det er ikke nær så mange, og det er oftest kvinderne, der oplever den groveste form for vold som at blive kastet ned af trapper eller kvælningsforsøg. Navnlig de unge kvinder er ofte udsat for gentagen fysisk partnervold.
Inden for de seneste år er der kommet et stigende fokus på psykisk partnervold. Psykisk partnervold er den mest udbredte form for partnervold og rammer dobbelt så ofte som fysisk partnervold. Nyeste tal viser, at knap 4 ud af 100 kvinder har været udsat for psykisk partnervold inden for et år.
Stigende belægningsprocenter på landets kvindekrisecentre i kølvandet på genåbningen af samfundet efter corona indikerer også, at partnervolden har levet videre i bedste velgående under coronanedlukningen. Det er også sandsynligt, at flere kvinder har haft vanskeligt ved at kunne slippe afsted hjemmefra og fra voldsudøveren i perioden med nedlukning og hjemmearbejde, og derfor nu med genåbningen af samfundet får mulighed for at komme afsted.
Partnervold udføres i det skjulte. Det er noget, der foregår inde bag hjemmets fire vægge. Det er ikke noget, man taler om. For den voldsudsatte kvinde er partnervolden ledsaget af konstant frygt for at udløse yderligere vold og også ofte en følelse af skam, fordi man tillader volden eller ikke siger fra overfor den.
Når vi læser de voldsomme beretninger om partnervold, når de ind i mellem rammer overskrifterne, har de fleste af os nok svært ved at forestille os, at partnervold finder sted blandt vores familie, venner eller bekendte. Det er alvorligt, ja – det kan de fleste blive enige om. Samtidig tænker de fleste nok også, at det er noget, der sker for ”de andre” og i hvert fald ikke for os.
“En ting er sikkert: partnervolden lever i bedste velgående i Danmark, og i år har vi allerede slået en uhyggelig rekord” -SISSE EGEBERG
Men hvem er disse voldsudsatte kvinder og hvordan er de endt i denne ulykkelige situation?
Lad mig give nogle (selvfølgelig anonymiserede) eksempler på kvinderne og deres situationer.
Inden for samme måned vil du på et kvindekrisecenter kunne finde:
Sygeplejerske gift med overlæge. Kvinden oplever første gang at blive banket af sin mand, da hun var højgravid med det første af deres tre børn. Siden blev volden grovere og grovere. Kvinden oplevede blandt andet at blive slæbt og revet i håret, så hun måtte bære paryk i flere år, ligeledes brækkede ribben osv.
Kvinde gift med meget jaloux og ekstremt kontrollerende mand. Manden var overbevist om, at kvinden var ham utro med en fra hendes arbejdsplads. Han holdt hende vågen og udspurgte kvinden næsten hver nat. Han gennemlæste hende mobiltelefon, kørte efter hende og sad ude i bilen imens hun var på arbejde. Han ringede igen og igen, imens hun var på arbejde og blev tvunget til at gå med headset, imens hun udførte sit arbejde, så han kunne aflytte hvem og hvordan, hun svarede de mennesker, hun mødte på sin vagt. Han involverede også deres fælles børn i sine tanker.
Sandheden er, at partnervold findes i alle lag af vores samfund blandt alle befolkningsgrupper.
Jeg kan huske, at jeg så et nyhedsindslag om en 28-årig mor til to små børn, der blev slået ihjel i sin lejlighed i Viby, Aarhus i december måned sidste år af sin 38-årige mand, der i øvrigt også er børnenes far. Situationen er jo i sig selv hjerteskærende, men hårene rejste sig for alvor i nakken på mig, da en nogenlunde jævnaldrende kvinde tonede frem på skærmen under titlen ”veninde til den dræbte”. Veninden fortalte om den skæbnesvangre formiddag, at hun havde hørt børnene skrige oppe i lejligheden. og at der var tumult, men at der ikke var noget usædvanligt i det, da parret ofte skændes. Hun gjorde derfor ingenting.
Udsagnet vidner for mig at se om en virkelighed, vi aldrig må lade ske.
Vi må og skal aldrig nå dertil, hvor vi stiltiende accepterer og passivt lader stå til, at der udøves partnervold, som i øvrigt påvirker involverede børn med dybt alvorlige og livslange konsekvenser til følge. Det sker måske, fordi vi i bund og grund er alt for bange for at blande os i privatlivets sfære, eller fordi vi frygter selve volden. Eller fordi det er så voldsomt og fjernt fra den adfærd, vi kender til, at det reelt kan være svært at forstå, før det er for sent.
Mænds vold mod kvinder handler også om mænds syn på kvinder, og at magtrelationen mellem mænd og kvinder længe har været skæv. Det er noget strukturelt, og det tager tid at ændre. Et hurtigt blik ned over kommentarfeltet på de sociale medier i forbindelse med pressedækningen af sagen om den dræbte unge kvinde Mia Skadhauge Stevn fra Aalborg viser med alt sin tydelighed, at der er lang vej igen, indtil der for alvor er gjort op med det forældede syn på køn og kønsroller.
En ting er sikkert: partnervolden lever i bedste velgående i Danmark, og i år har vi allerede slået en uhyggelig rekord. I 2020 kom det frem, at der i gennemsnit bliver slået en kvinde ihjel af sin partner eller ekspartner. I år er der her i årets tredje måned allerede blevet dræbt fire kvinder: en 50-årig fra Ebeltoft, en 24-årig kvinde på Amager, en 27-årig kvinde på et asylcenter I Løgumkloster. Og en 22-årig ung kvinde i Aalborg, der blev dræbt i forsøget på at leve. Lad os alle gøre vores til, at vi får vendt statistikken.
Om Sisse Egeberg
Sisse er født 24. december 1977 i Hørsholm. Hun er gift med Thomas, der er elationschef i Folkekirkens Nødhjælp. Sammen har de Noah på 15 år og Magnus på 5 år. Hun er udannet cand.comm. fra RUC.
Sisse er formand for Røntofte Krisecenter for voldsudsatte kvinder og deres børn, og er ansat i Mellemfolkeligt Samvirke. Hun er tidligere direktør for den Socialøkonomiske virksomhed Kilden ved Esrum Kloster & Møllegård.
Leave A Reply