Artikel fra Helsingør Dagblad 8 marts 2022

I 20 år har Marianne kæmpet: Når du arbejder med det her, skal du godt nok være til stede.

PORTRÆT: – Det, der er så eminent fantastisk ved det her job, og som gør, at jeg er her 20 år efter, det er, fordi Røntofte er et sted, hvor du sammen med et andet menneske skal ud at finde en nøgle tilbage til både håb, drømme og visioner for dig selv, og hvis du har børn med, så også for dem.

Marianne Kierkegaard, som har 20-års jubilæum som leder for krisecenteret Røntoften, kigger tænksomt frem, mens hendes hænder leger med hanken på sin efterhånden kolde kop kakao.

Da hun 1. april 2002 begyndte på krisecenteret Røntoften i Helsingør, var det egentlig lidt et tilfælde, at hun endte der. Og hun skulle i hvert fald ikke være der mere end max fem år. Så videre. Prøve noget nyt.

“Vi bliver nødt til at have en dialog med mændene. De mange mænd, der godt kan se, at der er noget helt galt. De mænd, kvinderne taler med og har en god dialog med. Vi kan ikke bare sidde i vores egen lille boble og blive enige om en hel masse. Vi kan ikke dele det op, vi må gøre det sammen. Vi må gøre det som ligeværdige. Vi må ligestille os” -MARIANNE KIERKEGAARD, LEDER PÅ KRISECENTER RØNTOFTEN

Alligevel er hun glad for, at hun i dag sidder i den helt nyindrettede kælder på Røntoften, som er blevet forvandlet til et besøgsrum med sofalounge, barstole rundt om et barbord og store planter, så kvinderne på centeret kan se deres pårørende.

Hattedamerne

Allerede i 1980’erne arbejdede den i dag 63-årige leder på et krisecenter. Dengang var det helt nyt – de første krisecentre så dagens lys i 1970’erne, hvor græsrodsbevægelser oprettede dem for at hjælpe voldsramte kvinder og børn.

Her gik det op for Marianne Kierkegaard, hvor vigtigt det er, at krisecentrene er befolket med kvinder med store hjerter. Men lige så vigtigt at de havde en uddannelse til at hjælpe de voldsramte.

Selv uddannede hun sig som pædagog og leder. Egentlig ville hun gerne have læst til psykolog og kom da også ind på studiet, men det måtte hun droppe. En skilsmisse og to små børn gjorde det umuligt.

– Da jeg begyndte, var det kvinder med store hjerter – apropos Kvindernes Internationale Kampdag – og det var rigtig fint. Det var frivillige, der også er på Røntofte i dag og som har stor betydning. Men dengang bar det også præg af, at det var “hattedamerne”, dem der havde en mand med lidt mere på kistebunden og så skulle hun også have noget at se til, husker hun.

– Jeg havde nogle oplevelser på det krisecenter med de frivillige kvinder og “mænd forbudt”-verden, hvor jeg oplevede nogle ting der virkede forkert på mig. Både hvordan centeret blev drevet, men også hvordan man mødte voldsramte kvinder og børn. Det gjorde stort indtryk på mig, at der ikke var god nok viden om, hvordan man håndterede de her kvinder.

På krisecenteret i 80’erne lærte Marianne Kierkegaard at drikke sin første øl. De tog nemlig kvinderne med på værtshus, og det lå i kortene, at kvinderne bare skulle ud og finde sig en ny mand. Så blev alt nok bedre.

– Er der noget, man bare ikke skal i den situation, så er det at gå ud og bytte den ud, man har, med en ny, for nissen flytter med, konstaterer hun i dag og ryster på hovedet.

Robust

Erfaring er essentiel. Krisecenteret er ikke et sted for nyuddannede. Hver gang Marianne Kierkegaard søger nye medarbejdere og får en ansøgning fra for eksempel en helt nyuddannet socialrådgiver, opfordrer hun dem altid til at få et job ”ude i verden”, som hun siger, først.

– De skal give sig selv lov til at komme forbi kommunerne, komme forbi et jobcenter, være i børn og unge, måske nå at komme ud i andre sammenhænge. Kom ud og gør dig dine erfaringer, kom ud og gør dig robust, siger lederen.

Hun banker rytmisk fingrene i bordet, når hun vil understrege en pointe, og lige nu skøjter fingrene rundt for hvert eksempel.

DE TO VIGTIGSTE KAMPE

1. – Ligestilling skal vi arbejde på. Det er ikke i orden i 2022, at der er forskel i løn for samme arbejde. Det giver ingen mening, at fordi du har noget hængende, jeg ikke har, at så skal du have mere i løn, mener Marianne Kierkegaard.
2. – Ligeværd. Der er brug for en mentalitetsændring på samfundsniveau, hvor vi ser på den lille pige med samme værdi og værdighed som den lille dreng. Det gælder i hele verden, vi kan for eksempel se på Kina, hvor de i mange år valgte pigebørnene fra, da der var etbarnspolitik. Nu mangler de kvinderne og de kan ikke finde partnere. Der er mange problemer med ligeværd i hele verden og også i Danmark. Da jeg selv var gravid med min søn, oplevede jeg, at folk sagde, at han forhåbentlig var en dreng. Der tænkte jeg bare, hvad er det for noget vrøvl? Hvad er det for noget at sige?, siger Marianne Kierkegaard.

Selv kom Marianne Kierkegaard fra et job som leder i en stor daginstitution med 130 børn. Dermed var der også 130 familier at forholde sig til, og der vil uundgåeligt være nogle udsatte imellem.

– Det er en anden måde, du møder dem på. Du kan ikke undgå at få berøring med de samme familier, som kan komme på krisecenter.

Det i sig selv beskriver Kierkegaard som en rutsjetur, som var med til at give hende nogle af de redskaber, hun i dag bruger hver dag på Røntofte.

– At rykke et sted hen, hvor du hver dag møder mennesker, som er i et af deres livs værste kriser, der skal du altså stå robust, og du skal virkelig arbejde med dig selv. Det skal man i det hele taget, når du arbejder med mennesker, men her kan der også være en risiko for, at du får overført alt det, du selv render rundt med i bagagen til dem – og det går bare ikke.

Stor udvikling

Tilbage i 2002 var det sparetider. Først lå krisecenteret Røntofte under Frederiksborg Amt, senere Helsingør Kommune. Igen af stederne mente, de havde specielt med penge til kriseramte kvinder.

– I begyndelsen havde jeg en oplevelse af, at jeg opbevarede mennesker. Vi var ikke ret mange ansatte, og det var ikke et område, der var særligt fokus på, husker Marianne Kierkegaard.

Derfor satte hun sig selv og lærte diverse nødvendige paragraffer i lovgivningen, så hun kunne hjælpe kvinderne bedst muligt. Da hun efter syv års kamp endelig fik penge til at ansætte en socialrådgiver, var skiftet tydeligt.

Kompetencerne og fagligheden fremhæver Marianne Kierkegaard flere gange som det, der har udviklet Røntofte og måden, kvinderne bliver mødt på, mest.

– Når man arbejder inden for det her område, så bliver du godt nok nødt til at være til stede og nærværende. For hvis du misser noget… Jeg har det sådan indimellem, at du skal gøre dit ypperste for at sikre, at denne kvinde kommer helt igennem for at komme over på den anden side, hvor vold ikke er en del af hendes liv mere. Det kan betyde, at du nærmest skal holde på hende for at sikre dig, at der ikke er nogen, der skader hende igen. Så her har vi for eksempel udvidet det til, at nu kan hun have sin hund med. For hvad er det, de der dyr gør? De er totalt loyale, og der er en kærlighed fra hende til hunden. Kan jeg splitte det? Nej, det kan jeg ikke og slet ikke i den situation, hun står i, konstaterer Marianne Kierkegaard.

Sproget betyder noget

I 14 år underviste Marianne Kierkegaard politieleverne på politiskolen. Hun har i mange år siddet med viden om, at der hver måned i Danmark er en kvinde, der bliver dræbt af en partner eller ekspartner. År efter år.

– Men der har ikke været fokus på det. Alle kan jo godt høre, at der er en enorm forskel på, hvordan vi forholder os til det, når noget bliver beskrevet som “husspektakler” eller vi siger “vold i hjemmet”. Da jeg underviste politiet, så sagde jeg altid, at jeg godt vidste, de betegnede det som husspektakler. Men den rigtige betegnelse er, at det er vold i hjemmet, siger Marianne Kierkegaard og fortsætter:

– Jeg har hele mit arbejdsliv prøvet at påvirke måden, vi taler om de her ting, og det virker som om, vi begynder at komme endnu mere frem mod, at der sker noget. Det kan vi se i forhold til den nye lovgivning indenfor voldtægt og hvordan den, der udsætter et andet menneske for psykisk vold, nu kan blive straffet.

Den nye voldtægtslovgivning har fokus på samtykke og det er nu altid voldtægt, hvis en person over 22 år har samleje med et barn under 15 år. Psykisk vold blev i 2019 kriminaliseret på lige fod med fysisk vold.

Kampdag

Marianne Kierkegaard skal ikke ud med fanerne 8. marts. Hun har stor respekt for dem, der skal, men for hende er “kampen” på Røntofte.

– Kvindernes Internationale Kampdag, ja. Det er kampdag for mig hver eneste dag. Jeg møder kvinder fra hele verden hver dag og hjælper dem. Du kan gøre mange ting for at markere dagen. Jeg lægger min energi i hver eneste kvinde, der kommer, i stedet for at stå nede i Helsingør by, siger hun.

Alligevel anerkender hun, at der fortsat er meget at kæmpe for.

– Vi bliver nødt til at have en dialog med mændene. De mange mænd, der godt kan se, at der er noget helt galt. De mænd, kvinderne taler med og har en god dialog med. Vi kan ikke bare sidde i vores egen lille boble og blive enige om en hel masse. Vi er groft sagt to køn, og vi bliver nødt til at have alle med, hvis vi skal rykke noget. Vi skal stå sammen. Kvinderne føder både drengene og pigerne, som bliver til verdens mænd og kvinder. Vi kan ikke dele det op, vi må gøre det sammen. Vi må gøre det som ligeværdige. Vi må ligestille os, afslutter hun.