Vision
Alle har ret til et liv uden vold.
Mission
Røntofte Krisecenter skal være Danmarks mest kompetente krisecenter for voldsramte kvinder og deres børn, ved at styrke kvindernes selvindsigt og give mulighed for at udvikle egne kompetencer, selvstændighed og medbestemmelse i eget liv. Vi vil hjælpe kvinder og børn til et bedre liv, med mulighed for efterværn.
Vold mod kvinder
Røntofte Krisecenter er for dig som udsættes for vold, og dine børn. Vi hjælper kvinder der vil væk fra et voldeligt forhold uanset om volden er fysisk, psykisk, seksuel, økonomisk, materiel, elektronisk eller med trusler herom. I 34 år har vi arbejdet for og med kvinder som har oplevet vold på egen krop og sjæl. Børn i alderen 0-18 år, ifølge med moderen. Røntofte krisecenter modtager også drenge over 14 år. Vores besked til jer er helt klar: Der er en vej væk fra vold, og du er ikke alene. Du kan altid ringe til os og få råd og vejledning 49 21 20 66
Det kan vi
På krisecenteret kan du få hjælp til eller vejledning til følgende: Et liv uden vold, bolig, separation/skilsmisse, forældremyndighed, opholdstilladelse, økonomi/forsørgelse, psykologbistand og individuelle terapisamtaler samt gruppeterapi, juridisk bistand mm.
Hjælp/behandling til dig
På Røntofte Krisecenter møder du fagligt uddannet personale. Vi har mange faggrupper ansat og du får samtaler med vores socialrådgivere, kropsterapeut, pædagog og psykologer. Der er beboermøder og gruppeterapi, og så er der naturligvis den omkringliggende verden med sagsbehandlere og kommuner, måske politi og retsvæsen. Du vil opleve, at du bruger meget tid på at tænke, tale og handle dig gennem dagene. Der er meget at tage stilling til og meget at lære, det er kun godt, for det er tegn på, at du er på vej videre.
Vi tilbyder vores beboere
Hvis det er muligt og med forbehold for ændringer tilbyder vi kropsterapi, vejrtrækningsøvelser, af- og udspænding af hele din krop, massage, zoneterapi, bevidstheds- og berøringsmassage mv. Gruppeterapi en gang om ugen af ca. to timer med psykolog. Derudover individuelle psykologsamtaler.
Søg hjælp
Kom indenfor på Røntofte Krisecenter. Vi sikkerhedsvurderer ud fra din særlige situation og årsag til ophold på et krisecenter for at passe bedst muligt på dig og dine medfølgende børn.
Stofmisbrug og psykisk sygdom
Hvis du har afhængighed af fx euforiserende stoffer eller måske har en diagnose som har krævet indlæggelser på et psykiatrisk behandlingstilbud, er vi ikke det rigtige sted for dig, simpelthen fordi vi ikke er dygtige nok på det område. Vi henviser dig gerne videre til det rigtige tilbud.
Personale
På Røntofte Krisecenter møder du en række fagpersoner.
Leder Marianne. To socialpædagoger, en pædagogmedhjælper, to til tre socialrådgivere og en sekretær knyttet til socialrådgiverne.
To psykologer er ansat eksternt. Den ene er krisetraumepsykolog, hvor du får tilbudt terapi og gruppeterapi ca. 1 gang om ugen, eller efter behov. Den anden er klinisk uddannet psykolog og beskæftiger sig blandt andet med Scl90-test og emnerne PTSD, stress og angst. Børnepsykologen er i huset til hverdag, og tilbyder samtaler med børnene.
Vi har en sekretær og administrativ assistent, en husassistent og en servicemedarbejder der primært sikrer rengøring, samt en vicevært.
Køkkenassistenten, vores madmor, står overordnet for vores madordning. Vi får ret lækker mad. Ofte foregår arbejdet i køkkenet i samvær og samarbejde med dig og dine børn.
Der er weekend-, aften,- og nattevagter på Røntofte Krisecenter.
Frivillige
Der er personale på Røntofte i alle døgnets 24 timer. Det kan blandt andet lade sig gøre, fordi vi har en lille hær på cirka 20 dygtige og trofaste frivillige som vi kender gennem flere år, og som kender huset ud og ind. De har alle tæt kontakt til Røntoftes ansatte, og kan derfor med ekspertise klare de fleste situationer.
Bestyrelse
Røntoftes bestyrelse er professionel og består af seks eksterne medlemmer. En repræsenterer de ansatte og en repræsenterer de frivillige vagter i bestyrelsen.
Konstitueret formand:
Susanne Kirsten Larsen
Næstformand:
Kirsten Moth
Mailadresse: mothkirsten@gmail.com
Dorthe Elise Svinth
Mailadresse: dosv03@frederiksberg.dk
Peter Michael Toft
Mailadresse: petermichaeltoft@gmail.com
Sisse Egeberg
Mailadresse: sisse@samspillet.dk
Susanne Kirsten Larsen
Mailadresse: susanne-kirsten.larsen@mail.dk
Bestyrelsesmedlem for de frivillige vagter Dorte Juul Fam.juul@mail.dk Bestyrelsesmedlem for de ansatte Connie Riedel Connie@krisecenter.dk
Historie
Den 1. oktober 1985 slog Røntofte Krisecenter for første gang dørene op. Et samarbejde mellem aktive politiske kvinder og politi, samt praktiserende læger i Helsingør, havde i mange år kæmpet og forhandlet sig frem til skabelsen af dette krisecenter. Der var behov for at kunne hjælpe voldsramte kvinder og børn. Røntofte startede med 150 frivilliges kræfter og faguddannet personale. Den 1.oktober 2010 kunne Røntofte krisecenter fejre 25 års jubilæum.
Økonomi
Du skal ikke lade økonomien holde dig tilbage. Vi taler om det, når du kommer til os, og der er flere forskellige muligheder. Dit ophold på krisecenter betales af stat og kommune i fællesskab. Og du kan blive pålagt en egenbetaling afhængig af din indkomst.
Samarbejdspartnere
Vi samarbejder med alle landets 98 kommuner, sundhedsplejersker, opholdssteder, andre krisecentre, politikredse, advokater – alt hvad der har betydning for kvindens sag, det tager vi fat i. Vi ser hver enkelt kvinde som en helhed. Vi arbejder på din sag, ved at belyse den fra alle tænkelige sider. Vores fagligheder repræsenterer rigtig mange ekspertiser.
Anmeldt tilsynsrapport
Tilsynsrapport den 25 sep 2020
Røntofte har en fond hvor du kan donorer penge til hjælp for de voldsramte kvinder.
Hvis du ønsker at øremærke din donation til noget bestemt kan du skrive til os, at pengene er til noget bestemt som til børnene, hjælp til etablering, indskud til lejlighed, en god oplevelse mm.
Røntoftes fond har reg.nr: 5494 og konto nr. 0000931064
Vi takker på kvindernes vegne for enhver støtte som måtte komme.
Du kan finde vores lokation på nedenstående kort:
Adresse
Bøgebakken 18
3000 Helsingør
Telefon / Fax
49 21 20 66 / 49 21 20 71
Træffetid
Døgnåbent
Skriv en mail til os under kontakt
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.