Udsat for vold

Er du i tvivl om du er udsat for vold?

Mange af de kvinder, vi møder, er i tvivl om de overhovedet er udsat for vold – eller om volden er slem nok til at de kan tillade sig at søge hjælp. En del af den psykiske vold handler netop om at gøre dig i tvivl om din egen dømmekraft ved at kritisere dine tanker, følelser og oplevelse af forskellige situationer. Hvis du er i tvivl, så tal med nogen om det.

Hvad er vold?

Partnervold er et vedvarende adfærdsmønster, som præger hele hverdagen for den, der udsættes for det. Mange kvinder beskriver, at de har ”gået på æggeskaller” i dagligdagen for at undgå at gøre deres partner vred. Den norske organisation Alternativ til Vold (ATV) kalder det ”latent vold”, fordi volden hele tiden er til stede som en mulighed. 

Vi arbejder ud fra ATV’s definition af vold som: ”Enhver handling rettet mod en anden person, som ved at påføre skade, påføre smerte, skræmme eller krænke den anden person, får denne person til at gøre noget mod sin vilje eller undlade at gøre noget personen gerne vil.” 

Vi arbejder også ud fra tilgangen Responsbaseret Praksis, som siger at: 

  • Alle mennesker, der bliver udsat for vold – både børn og voksne – gør alt hvad de kan for at passe på sig selv og hinanden, og for at holde fast i deres værdighed. 
  • Alle mennesker, der udsætter deres partner eller barn for vold, vælger selv at bruge vold og ville kunne vælge at gøre noget andet – også selvom de selv og deres nærmeste kan have en oplevelse af, at de ikke kan styre det.

Mennesker, der bruger vold, forventer modstand mod volden, og meget vold handler derfor om at forhindre eller slå hårdt ned på modstanden. Mange kvinder fortæller os, at volden er eskaleret, når de har forsøgt at sætte grænser. Da det kan være farligt at gøre åbenlys modstand, vil modstanden derfor ofte være så subtil, at den kan være svær at få øje på udefra.

Voldsformer

Nogle mennesker bruger vold til at opnå og bevare kontrol over deres partner og eventuelle børn. Til det formål kan de bruge forskellige voldsformer. Den voldelige person kan bruge de forskellige voldsformer til at gøre det sværere for deres partner at forlade dem.

Psykisk vold er den mest udbredte voldsform og kan tage mange forskellige former. Hvis man er udsat for psykisk vold, er man udsat for vold – også selvom der ikke er fysisk vold. Psykisk vold defineres som ”Gentagne handlinger eller hændelser, som er egnet til at nedgøre, ydmyge, krænke, manipulere, true eller isolere en anden person”

Psykisk vold kan f.eks. være:

  • Isolere nogen – f.eks. ved at nægte dem at se bestemte venner eller familiemedlemmer.
  • Kontrollere nogen – f.eks. ved at bestemme hvilket tøj, de skal have på, eller hvornår de skal være hjemme.
  • True / straffe nogen – f.eks. ved at komme med trusler mod personen selv eller andre, hvis personen ikke overholder bestemte regler / aftaler eller hvis de ønsker at afslutte forholdet.
  • Ydmyge nogen – f.eks. ved at tale nedladende til / om personen, foran andre.

Fysisk vold kan se ud på mange forskellige måder. Man kan sagtens være udsat for fysisk vold uden at have blå mærker eller brækkede knogler. Fysisk vold defineres som ”En fysisk handling mod en anden persons krop, der er egnet til at skade, smerte eller skræmme personen og krænke personens integritet”.

Fysisk vold kan f.eks. være:

  • Skubbe eller ruske i nogen
  • Kaste noget efter nogen
  • Tilbageholde nogen – f.eks. ved at låse dem inde på et værelse
  • Spytte på nogen
  • Slå eller sparke nogen
  • Tage kvælertag

Seksualiseret vold er ofte til stede, når der er psykisk vold i et forhold. Sex kræver samtykke, og det kan være meget svært at sige nej til en psykisk voldelig partner. Seksualiseret vold defineres som ”Handlinger af seksuel karakter, som en person direkte eller indirekte tvinges eller manipuleres til at udføre, eller som personen udsættes for”.

Seksualiseret vold kan f.eks. være:

  • Presse nogen til ”sex” – f.eks. ved at blive ved med at plage/holde nogen vågen, indtil de ”samtykker”
  •  Manipulere nogen til ”sex” – f.eks. ved at true med utroskab, hvis de ikke ”samtykker”
  •  Voldtægt
  • Presse eller tvinge nogen til specifikke seksuelle handlinger, som de ikke har lyst til

Vi skriver ”sex” i anførselstegn, fordi sex uden samtykke ikke er sex. Vi skriver ”samtykke” i anførselstegn, fordi reelt samtykke kræver, at det er muligt at sige nej, uden at frygte dårlig stemning eller en aggressiv reaktion.

Materiel vold kan bruges til at skræmme eller såre nogen, uden at være fysisk voldelig. Materiel vold defineres som ”Handlinger rettet mod at ødelægge eller beskadige en persons genstande, ejendele eller dyr, og derved krænke eller skræmme personen”.

Materiel vold kan f.eks. være:

  • Ødelægge nogens ting – f.eks. smadre nogens telefon eller klippe nogens tøj i stykker
  • Slå på vægge, døre eller andet for at demonstrere vrede/skræmme
  • Tage nogens ting – f.eks. tage nogens telefon, tage børnenes legetøj som straf
  • Smide nogens ting ud – f.eks. smide ting med affektionsværdi ud som straf for at forlade hjemmet

Vi hører tit kvinder fortælle, at deres ekspartner smadrer ting i et anfald af ukontrolleret raseri. Når vi spørger mere ind, viser det sig altid, at han aldrig smadrer ting, der betyder noget for ham.

Digital vold kan bruges til at overvåge/kontrollere, true eller ydmyge nogen. Digital vold defineres som ”Digitale handlinger, der er egnede til at skade en person psykisk eller krænke dennes privatliv gennem nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd”.

Digital vold kan f.eks. være: 

  • GPS-overvågning – Holde øje med hvor nogen er, f.eks. ved at tracke deres telefon, AirPods eller andre devices.
  •  Hacking – Læse nogens mails eller beskeder, f.eks. ved at hacke ind i deres telefon eller PC.
  • Digitale sexkrænkelser – Dele intime billeder uden nogens samtykke, eller true med at gøre det.
  •  Digital rygtespredning – Skrive ubehagelige/usande ting om nogen på sociale medier

Økonomisk vold kan bruges til at begrænse nogens handlemuligheder ved at gøre dem økonomisk afhængige. Økonomisk vold defineres som ”Handlinger, der mindsker eller fratager en person muligheden for at bestemme over sine egne penge eller sit forbrug”.

Økonomisk vold kan f.eks. være:

  • Kontrol af forbrug – Bestemme hvad nogen må/ikke må bruge penge på
  •  Inkassering af løn/offentlige ydelser
  • Udbetale lommepenge
  • Stifte gæld i nogens navn
  •  Afholde nogen fra arbejde/uddannelse

Stalking kan bruges til at overvåge og/eller skræmme nogen. Stalking defineres som ”en systematisk række af kontaktforsøg og adfærd, som er uønsket og vedvarende, og som opleves som grænseoverskridende og intimiderende for den udsatte”.

Stalking kan f.eks. være:

  • Uønsket kommunikation
  • Overvågning
  • Uønsket nærkontakt
  • Falske anklager/rygtespredning
  • Chikane, hærværk, trusler